- Gratis levering: 1-4 hverdage
- Gratis personlig indgravering
- Gratis udkast af smykke
Halskæder med billede – Personlige smykker med dit eget foto
Et ansigt, du kender udenad. Hunden, der altid lå ved dine fødder. Jer to på en bænk en sommer for længe siden.
En halskæde med billede tager det billede ud af telefonen og giver det en plads, hvor det kan bæres. Vi graverer dit eget foto på forsiden af et rundt vedhæng. Du ser et gratis udkast, før du bestiller.
Sådan ser vedhænget ud
Vedhænget er rundt og 16 mm i diameter. Billedet graveres direkte i metallet på forsiden. På bagsiden kan vi gravere en tekst: et navn, en dato eller et par ord. Indgraveringen er gratis på både for- og bagside.
Du vælger guld eller sølv. Vedhænget koster 395 kr. inkl. moms, og du kan købe det alene eller med kæde og gaveæske. Vi graverer og pakker smykket i Danmark.
Halskæden kan være til dig selv eller til en, du holder af.
Billede på forsiden, ord på bagsiden
Billedet viser, hvem det handler om. Bagsiden kan sige resten. Et navn og et årstal. Datoen, billedet blev taget. Et kælenavn, som kun I bruger. Eller tre linjer, du selv skriver.
Foto eller line art
Dit billede kan graveres på to måder.
Foto halskæde. Vi bearbejder billedet, så de vigtigste træk står tydeligt i graveringen. Det er den måde, der ligger tættest på det foto, du sender.
Line art halskæde med dit billede. Vi tegner dit foto om til én blød linje. Udtrykket bliver enklere: en kontur, en profil, to der holder om hinanden.
Er du i tvivl om, hvilken af de to der passer til dit billede, så skriv til os på Messenger, Instagram eller hej@oendig.dk. Så hjælper vi dig med at vælge.
Hvem kan være på billedet?
Det kan være et menneske, du holder af. Et barn, en bedsteforælder, en ven eller jer to sammen.
Det kan også være et dyr. Til hunden, katten og hesten har vi egne vedhæng med foto, og hesten findes også som line art.
Nogle billeder er af et menneske eller et dyr, der ikke er her længere. Så bliver halskæden et mindesmykke. Noget at røre ved, når savnet kommer.
Har du en børnetegning i stedet for et foto, finder du den under halskæde med tegning. Et lille fodaftryk eller håndaftryk graverer vi på et superellipse-vedhæng.
Sådan bestiller du en halskæde med eget billede
- Vælg foto eller line art.
- Åbn smykke-designeren på produktsiden, og læg dit billede ind. Det er gratis og kræver ingen konto.
- Skriv teksten til bagsiden, hvis du vil have en. Der er plads til tre linjer.
- Se dit udkast. Vil du have noget rettet, så skriv til os med dit udkast-id. Så laver vi et nyt.
- Bestil, når du er glad for udkastet. Levering tager 1–4 hverdage.
Skal halskæden nå frem til jul, så bestil senest 21. december kl. 23.59.
Spørgsmål om halskæde med billede
Hvad koster en halskæde med billede?
Vedhænget koster 395 kr. inkl. moms. Indgraveringen af billedet på forsiden og teksten på bagsiden er gratis. Kæde og gaveæske kan lægges til, og prisen for sættet står på produktsiden.
Kan billedet sidde inden i vedhænget, som i en medaljon?
Nej. Vi graverer billedet direkte på forsiden af vedhænget, så det altid kan ses. Bagsiden kan få en tekst.
Kan jeg se smykket, før jeg bestiller?
Ja. Du lægger dit billede ind i smykke-designeren på produktsiden og ser et gratis udkast, før du bestiller. Det kræver ingen konto. Er du i tvivl om, at billedet er godt nok, så læg det ind alligevel. I udkastet ser du, hvordan det står på vedhænget. Vil du have noget rettet, så skriv til hej@oendig.dk med dit udkast-id og hvad der skal ændres, så laver vi et nyt.
Hvad kan der stå på bagsiden?
En personlig tekst på op til tre linjer, for eksempel et navn, en dato eller en kort hilsen. Den er gratis. Du kan også lade bagsiden være blank.
Hvor stort er vedhænget, og hvor lang er kæden?
Vedhænget er rundt og 16 mm i diameter. Kæden fås i 43 cm eller 48 cm, begge med 5 cm forlænger. Du vælger selv guld eller sølv.
Hvornår får jeg halskæden?
Vi graverer og pakker smykket i Danmark, og levering tager 1–4 hverdage. Skal den nå frem til jul, så bestil senest 21. december kl. 23.59.
4,7 ud af 5 · 117 anmeldelser
Vildt god service
Købte et smykke hos øndig. Jeg var overbevist om jeg havde bestilt det i sølv, men desværre havde jeg lavet en fejl og bestilt i guld. Normalt kan man ikke forvente at kunne sende retur, når man har fået noget personligt på. Men de var så gode, jeg hverken skulle sende retur eller noget, men alligevel fik refunderet mine penge. Vildt god service, mega anbefalelsesværdigt!
MEGET tilfreds og begejstret!!
Meget tilfreds og begejstret for det endelige resultat – jeg kan varmt anbefale andre til at købe derfra! Jeg kontaktede kundeservice på Facebook og jeg fik svar efter kun 16 minutter! Jeg havde et par spørgsmål vedr. indgravering af en børnetegning på en halskæde. Mit billede af den var ikke helt optimalt efter kriterierne, men Øndig kunne godt bruge den trods kvaliteten. Jeg er meget imponeret over hvor flot den blev lavet!! Min mor blev utrolig glad for den og har gået med den siden. Kundeservicen er helt i top – jeg kan ikke sætte en finger på noget som helst. Indpakningen var flot og det er absolut ikke sidste gang jeg handler hos Øndig!
Fantastisk smukt stykke arbejde
Fantastisk smukt stykke arbejde , en handlekraftig og virkelig serviceminded virksomhed med fantastiske kollegaer som er der for kunderne og som går op i detaljer og for at opfylde kundes ønske . Skaber de smukkeste minder i form af deres smukke hvor intet er umuligt ved specielle ønsker. Aldrig har jeg oplevet noget lignende er SÅ glad for disse virksomheder som bare går op i deres passion og hvor vi kunder føler os set, lyttet og hørt ! Tak for jer . De varmeste anbefalinger herfra ! Og bestemt ikke sidste gang jeg handler her.
Hurtig levering
Hurtig levering, sød betjening 🙂 Var kort i kontakt med kundeservice, fordi deres ordrebekræftelse gik i SPAM, og de var så søde og hjalp mig videre.
Enormt god service…
Jeg var ikke helt tilfreds med første gravering. Så lavede Øndig lynhurtigt et nyt vedhæng, som blev helt perfekt. Virkelig, virkelig god service ⭐️
Sjældent har jeg oplevet så god…
Sjældent har jeg oplevet så god kundeservice! Jeg kontakter Øndig, da Dao har fået min pakke væk. Pakken efterlyses, men dette kan tage op til 10 dage. Øndig kontakter også Dao, men kan heller ikke komme pakken nærmere. Til gengæld tilbyder de mig et nyt smykke, så jeg alligevel kan give den fine farmor halskæde, som jeg har glæder mig til at give til jul. Det er kundepleje der vil noget. Kæmpe anbefaling herfra
Tøv ikke med at handle her 😍
Har købt de smukkeste personlige halskæder, som simpelthen er så fine 🥰 super flot håndværk, flot indpakning, hurtig levering – ingen finger at sætte på øndig 🌟
Leveringsprocessen
Tilfreds med produktet, leveringsprocessen var forvirrende. Fik ikke de mails jeg var lovet, og vidste derfor ikke hvornår pakken var leveret.
Smukke smykker
Smukke smykker, god service, smuk indpakning.
Super fin halskæde
Super fin halskæde! Købte halskæden med indgravering af børnetegning til gave. Den bragte stor glæde❤️Vil helt sikkert også bestille/få lavet en til mig selv.⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️



