0
0

RETURRET OG FORTRYDELSESRET

Ønsker du at gøre brug af din almindelige 14 dages returret eller 14 dages fortrydelsesret, så skal det ske senest 14 dage efter din bestiling er modtaget. Du kan kun gøre brug af din ret på produkter som ikke er personliggjort. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i samme ordre, men disse leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen, uden samtidig at informere os om, at du ønsker at fortryde dit køb.

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Varens stand når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug. Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Specielt om julegaver

Køber du smykker som en julegave, så har du udvidet bytteret helt frem til d. 15. januar det efterfølgende år. Hvis gaven er købt i november eller december måned, så anser vi købet for at være en julegave og bytteretten er derfor udvidet. Der gælder samme undtagelse for udvidet julegavebytteperiode som der gør ved personliggjorte smykker. Der er altså ikke bytteret på personliggjorte smykker selvom de er købt i november eller december måned.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du ønsker pengene retur for dit køb, skal du gøre opmærksom på dette inden for 14 dage fra modtagelse af dine vare. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde købet. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre andet aftalt. Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Få besked så snart vi har smykket på lager igen

Vi er blevet fuldstændig overvældet over Øndig’s hurtige succes og har derfor svært ved at få nok smykker hjem. 

Få besked så snart dette smykke er tilbage på hylderne. 

Kontakt Øndig

Vi står klar til at tage dig i hånden, hvis du skulle have spørgsmål eller være i tvivl om selv det mindste.